| CRU Cluster Day | |||
| Tilmeldingsfrist overskredet | |||
Dato/Date: 25. sep. - 2007 | Tid/Time: 09:00 - 16:00 | Sted/Location: Aalborg Universitet, lokale: Fibigerstræde 2, rum 123 | Arrangør (netværk)/Organizer: Center for Regional Udvikling – CRU |
Beskrivelse/Description: Center for Regional Udvikling – CRU – sætter fokus på relevante emner i forhold til regional udvikling. En af aktiviteterne i CRU er CRU seminarerne, hvor CRU sætter fokus på emner, som er ”hotte” både hos forskere og praktikere inden for regional udvikling. Du inviteres hermed til CRU Cluster Day hvor vi gennem et dagslangt program vil sætte fokus på klynger. Alle regioner har fokus på klynger – men hvad er det egentligt der tales om? Og hvilken indflydelse har klynger på regionernes vækststrategier og regionale udviklingspolitikker. Kan klynger måles, er der et reelt indhold og samarbejde i klyngerne eller skal de faciliteres for at udnytte deres potentiale. Vi har sammensat et bredt program til at besvare ovenstående spørgsmål og gerne mange flere. Der vil blive serveret helt nye forskningsresultater, der vil blive set med kritiske briller og endelig vil der være lidt mere hands-on i forhold til hvad man så gør for at understøtte klynger. Dagen afsluttes med et ph.d. forsvar af Dagmara Störring, hvor klynger netop er emnet med fokus på den sundhedsteknologiske klynge i Nordjylland. Denne seance starter med et forsvar af ph.d. afhandlingen hvorefter et bedømmelsesudvalg stiller kritiske og uddybende spørgsmål til denne. Bedømmelsesudvalget består af internationalt anerkendte forskere indenfor området: - Prof. Bengt-Åke Lundvall, Aalborg Universitet - Prof. Björn Asheim, Lund University - Prof. Phil Cooke, Cardiff University 09.00 – 09.10: Velkomst ved CRU leder Thomas Nielsen, AAU 09.10 – 09.50: Resultater af en klynge- og netværksanalyse af 5 europæiske regioner v/lektor Lars Gelsing, AAU 09.50 – 10.30: Opbygning af klyngeinitiativer v/Bjarne E. Jensen, REG LAB 10.30 – 10.50: Pause 10.50 – 11.30: Bagsiden af klynger / the dark side of clusters v/lektor Jesper Christensen, AAU og Cardiff University 11.30 – 13.00: CRU Cluster Lunch – suppleret med små ”lunch talks” … 13.00 – 16.00: Ph.d. forsvar v/ Dagmara Störring. 16.00 Instituttet er vært ved en reception. Deltagelse i CRU Cluster Day er gratis! CRU opfordrer dig til at distribuere invitationen til dit eget netværk og kolleger på din arbejdsplads. Tilmelding til seminaret til Jeanette Hvarregaard, jhvarre@business.aau.dk. senest d. 19. september 2007. Spørgsmål kan rettes til Thomas Nielsen, tn@business.aau.dk / tlf. 9635 8053 eller Lisbeth Tved Linde, ltl@business.aau.dk / tlf. 9635 7251 | |||
Pris/Price: Deltagelse er gratis | |||