AAU
 
AAU
<< Tilbage til kalenderen

World Usability Day 2007
Tilmeldingsfrist overskredet 
Dato/Date:
08. nov. - 2007
Tid/Time:
12:30 - 15:30
Sted/Location:
Sundheds CVU, Selma Lagerløfs Vej 2 i Aalborg, lokale: Auditoriet
Arrangør (netværk)/Organizer:
NiBF
Beskrivelse/Description:
Fagområdet usability angår bredt udviklingen af produkter og processer med brugeren i centrum og lægger sig således tæt op af den løbende debat om, hvorledes innovation og produktudvikling er Danmarks bedste mulighed for at klare sig i globaliseringskapløbet. Som én blandt godt 200 byer verden over fejrer Aalborg derfor World Usability Day den 8. november 2007, - i år under det fælles tema: "Healthcare Usability".

Arrangør er for andet år i træk NiBF (netværk om interaktionsdesign og brugbarhedsforskning), der i samarbejde med IKT Forum, SIGCHI.dk og Sundheds CVU Nordjylland har sammensat en minikonference, som fra en række perspektiver demonstrerer værdien af usability på sundhedsområdet.

Samfundet bruger årligt massive ressourcer på udvikling og implementering af nye teknologier, produkter, behandlingsformer og processer til sundheds- og plejesektoren. Det er selvsagt af kritisk betydning, at disse teknologier "virker", at de skaber værdi og livskvalitet for patienter og plejekrævende, frigør tid og ressourcer for læger og plejepersonale - at de kort sagt er så anvendelige, brugervenlige og gennemtænkte, som muligt.

I sundhedssektoren er mennesket i centrum, og netop derfor kan usability-fagområdet med sin mangeårige erfaring i brugerinddragelse og brugerfokus i udviklingsprocessen føje værdi til de fleste nye initiativer. En tidlig involvering af relevante brugergrupper resulterer ofte i et bedre slutprodukt.

Vi byder velkommen til et alsidigt arrangement, der sætter fokus på en række aspekter i forhold til IT på sygehusene og i sundhedsvæsenet - udfordringer, fordele/ulemper, afhængigheder, kompleksitet, data-tilgængelighed, kommunikation, det daglige arbejde osv.

Hjemmeside/Home Page:
 
Pris/Price:
Deltagelse er gratis
>> Netværkscenteret  
Netværkscenteret · Niels Jernes Vej 10 · DK-9220 Aalborg Ø · Lokale C 1.04 · Tlf. 9635 8090 · Fax 9815 7331 · nvc@adm.aau.dk
Copyright Netværkscenteret & Aalborg Universitet