De nordiske lande har håndteret den økonomiske ulighed mellem klasser meget ensartet. Progressive skatter og offentlige ydelser/services sikrer en høj grad af økonomisk omfordeling. Spørgsmålet er, hvordan de håndterer forskelle baseret på etnisk oprindelse og køn. Her beskrives danskerne, og deres ledende politikere, ofte som fremmedfjendske og mandschauvinistiske. Specielt sammenlignet med svenskerne, og deres ledende politikere, der beskrives som nogle, der aktivt bekæmper etniske og kønsmæssige forskelle. Den mest tydelige forskel er, at mens Danmark har et stærkt ny-højre-parti, der haft markant indflydelse på dansk politik siden 2001, så har Sverigesdemokraterne end ikke formået at komme i parlamentet.

Netværksmødet tager udgangspunkt i denne forskel mellem de to broderfolk. Christian Albrekt Larsen introducerer med en kort beskrivelse af problemstillingen og resultatet fra det svenske valg d. 19. september. Sverigesdemokraterne står til at komme i Rigsdagen og de kan ende med at blive tungen på vægtskålen. Det kan give en helt ny situation i svensk politik. Anette Borchorst beskriver herefter lighedsdiskurser i de to lande og deres gennemslagskraft i det svenske politiske system og mangel på gennemslagskraft i det danske politiske system.

Herefter beskriver Christian Albrekt Larsen forskelle, men også betydelige ligheder i, hvorledes befolkningerne opfatter national identitet, ikke-vestlige indvandrere etc. Der gives også eksempler på, hvordan man kan arbejde med det i surveybanken.

Endelig afsluttes med et oplæg om forskelle og ligheder i, hvorledes Danmark og Sverige helt konkret arbejder med at sikre indvandreres integration på arbejdsmarkedet. Der har været meget fokus på Danmarks brug af ”starthjælp”, ”kontanthjælpsloft” og ”450-timers reglen”, men en samlet beskrivelse af indsatsen for integration på arbejdsmarkedet giver et langt mere nuanceret billede. Svenskerne arbejder blandt andet på en reform af integrationsindsatsen, der trækker i dansk retning.