| 2-dags kursus i Den Kreative Platform - Undervisere på videregående uddannelser | |||
| Tilmeldingsfrist overskredet | |||
Dato/Date: 26. apr. - 2012 | Tid/Time: 09:00 - 16:00 | Sted/Location: Aalborg Universitet, lokale: oplyses senere | Arrangør (netværk)/Organizer: SEA |
Beskrivelse/Description: Den Kreative Platform er en metode som udvikler de studerendes kreative kompetencer samtidigt med at de arbejder med en problemstilling inden for deres eget felt. Dine studerende bliver bedre til at anvende al deres viden på en kreativ måde, når de løser problemstillinger. De lærer at indgå i samarbejder med andre, både inden for og uden for deres felt på en måde, hvor deres samlede viden kommer i spil, og på en måde hvor det bliver lettere at nytænke og se nye sammenhænge. Forskningsgruppen for Uhæmmet anvendelse af viden på Aalborg universitet har udviklet Den Kreative Platform, som i dag anvendes i skoler, gymnasier, UCér , kommuner og i private virksomheder som metode til at udvikle sin kreativitet og kompetence i at anvende sin viden fri af faglige, sociale og kulturelle konventioner og sædvaner. Den Kreative Platform stilles til rådighed for den underviser, der ønsker at udvikle de studerendes kreativitet samtidigt med deres faglighed. Det gøres i form af færdige undervisningsmaterialer samt kurser som dette. Er det interessant for dig, har du nu mulighed for at deltage i et 2-dags kursus specifikt rettet mod undervisere på videregående uddannelser, hvor du grundlæggende lærer at anvende Den Kreative Platforms pædagogiske metode i din egen undervisning. På kurset kommer du selv til at opleve at være i en proces på Den Kreative Platform. Derefter gennemgås teorien og principperne bag Den Kreative Platform. Endelig får du Den Kreative Platform ”med hjem” ved at sætte fokus på, hvordan du konkret kan anvende Den Kreative Platform i din egen undervisning. | |||
Pris/Price: Deltagelse er gratis | |||