Trepartsforhandlingerne, der var berammet til maj-juni 2012, endte i et sammenbrud næsten før, de kom i gang. Officielt var det LO-fagbevægelsens manglende lyst til at ”levere” helligdage til betalingen af de 4 mia.kr., som den nye regering havde sat som mål for trepartssamarbejdets økonomiske bidrag til finansiering. Til gengæld skulle der være lavet reformer på en lang række områder, som parterne skulle være med til at formulere.
Sammenbruddet har kastet både regering og arbejdsmarkedets parter ud i noget af en krise. Især fagbevægelsen lider under de udeblevne resultater og prestigetabet: det manglende ”come-back”, som trepartsløsningen skulle have været brugt til. Fortsat tab af medlemmer og kampen med ”de gule”, er for især LO-fagbevægelsen ekstra problemskabende heroveni. Regeringen synes ydermere presset på en række områder, hvor dagpengeforringelser aktuelt fylder meget, men hvor en samlet vækst- og jobskabende politik ikke er så nemt er til at identificere.
Hvad bliver så løsningsmodeller i de næste år? Kan trepartssamarbejdet genetableres på en anden måde? Og hvad er alternativet: Hvordan genvinder fagbevægelsen faglig-politisk indflydelse, og hvordan ser en kortsigtet kriseløsning med indbygget fremtid ud?
Det er nogle af de centrale spørgsmål, der vil blive søgt besvaret fra organisationsside og fra forskerside ved Netværksmødet den 13.9.