SAMMENFATNING

Sammenfatning

AUC's projekt-organiserede studier blev introduceret i 1974 som et led i reorganiseringen af universiteterne i begyndelsen af 1970'erne.

De danske projekt-organiserede uddannelser har vist sig at være et enestående eksperiment, der har vakt stor opmærksomhed og aftvinger respekt i udlandet. Ingen andre ingeniøruddannelser gennemfører projekt-organiseret undervisning så konsekvent og ingen andre steder er det lykkedes at integrere teori i projektarbejdet i en sådan udstrækning.

Denne bog beskæftiger sig især med de teknisk-naturvidenskabelige uddannelser. Her anvendes det første år på at lære at arbejde projekt-orienteret, samtidig med at de studerende lærer den nødvendige grundlæggende viden indenfor matematik, fysik, kemi, sprog og forholdet mellem teknik og samfund.

De næste 2 år er de studerendes projektarbejde overvejende konstruktions- og designorienteret. Projektarbejdet underbygges af de nødvendige kurser og forelæsninger. Det er her, de studerende opnår deres "know how" viden.

De sidste 2 år i kandidatuddannelserne er projektarbejdet overvejende problem-orienteret. Her arbejder de studerende med at behandle hidtil uløste faglige og videnskabelige problemer. Dette underbygges ligeledes af de nødvendige kurser og forelæsninger. Det er her, de studerende opnår deres "know why" viden.

Hvert projekt varer et semester og alt i alt anvendes halvdelen af tiden på projekter og halvdelen på kurser. Kurserne er igen ligeligt fordelt mellem kurser, der retter sig mod projektet, og generelle kurser.

Da det er problemerne, der er udgangspunktet, skal løsningerne til et projekt ofte hentes fra flere discipliner på en gang. Herved lærer de studerende naturligt at arbejde tværvidenskabeligt. Samtidig arbejder de studerende med aktuelle uløste problemer indenfor faget, hvorved det sikres, at det er den nyeste og mest aktuelle viden, de studerende opnår.

Den projektorienterede uddannelse har vist sig at have en stor omstillingsevne. Dette gælder dels internt på universitetet, hvor problemorienteringen medfører, at uddannelserne konstant ændres i takt med nye videnskabelige og teknologiske landvindinger, og dels eksternt, hvor kandidaterne har vist sig at være dygtige til at give sig i kast med nye ukendte problemer og med andre fagområder end dem, de har beskæftiget sig med i studiet.

Den projektorienterede uddannelse kræver både en intensiv vejledning og arbejdspladser på universitetet til hver af projektgrupperne. Den stadige fornyelse af kurserne, som problemorienteringen tvinger igennem, medfører endvidere, at de kurser, der retter sig mod projekterne, til stadighed må fornyes, ofte hvert år. Alt i alt medfører dette, at studieformen bliver meget ressorucekrævende. Til gengæld giver den også en effektiv indlæring, 80% af de studerende består deres eksamen, og det sker på den normerede studietid. Statsrevisorerne har vurderet det til at være Danmarks mest effektive ingeniøruddannelse.

Men kan uddannelsernes indhold også leve op til forventningerne?

Dette spørgsmål kan besvares på baggrund af en række evalueringer af de danske ingeniøruddannelser. Disse evalueringer blev foretaget såvel af to internationale ekspertpaneler som af de eksterne censorer, kandidaterne, deres arbejdsgivere og de studerende.

Alle evalueringerne pegede samstemmende på, at der ikke var hverken kvalitets- eller niveauforskelle mellem civilingeniører fra AUC og DTU eller mellem akademiingeniører fra AUC og DIA. Men evalueringerne afdækkede også væsentlige forskelle i profilen for ingeniører fra AUC og DTU/DIA. Forskelle, der blev vurderet at være komplementære og dække forskellige behov såvel hos de studerende som på arbejdsmarkedet. Denne bredde bedømte et internationalt panel at være en stor styrke for Danmarks ingeniøruddannelser.

AUC-ingeniørerne blev vurderet som relativt stærkere indenfor problemløsning, kommunikation, samarbejde og generel teknisk viden, medens DTU/DIA-ingeniørerne blev vurderet som relativt stærkere indenfor paratviden og faglig metode.

AUC-ingeniørerne havde ingen problemer med deres første arbejde og de følte sig fortroligt med dette efter 3 måneder. Der var dog en mindre del af anlægs- og bygningsingeniørerne, der havde oplevet problemer med praktisk erfaring, da de startede i deres første job, medens en mindre del af de øvrige ingeniører havde oplevet problemer med organisationskulturen på deres første arbejdsplads. Der var nærmest fuld overensstemmelse mellem den sammensætning af viden og erfaring, AUC-ingeniørerne havde erhvervet i deres studie, og den viden og erfaring, de anvendte i deres efterfølgende ansættelse. Den eneste forskel var lidt større vægt på videnskabelighed og teoretisk ingeniørviden på universitetet og lidt større vægt på økonomi i erhvervslivet.

Iøvrigt vurderede de færdiguddannede ingeniører, at databehandling og fremmedsprog var vigtigere for deres daglige arbejde end de naturvidenskabelige grundfag.

Projektarbejdet viste sig at give ingeniørerne en ballast for livet. Tre år efter AUC-ingeniørerne dimitterede, svarede de, at projektarbejdet fra universitetetstiden var hovedkilden til den viden, de anvendte i deres daglige arbejde. Kurserne fra studietiden og senere erhvervet viden og erfaring fra ansættelse, kollegaer og videreuddannelse var derimod kun af lille betydning.

Evalueringerne viste, at de studerende var entusiastiske omkring gruppearbejdet, også selvom de fandt, at gruppedannelsen var en svær, og ind imellem smertefuld proces. De studerende fandt at gruppepresset var en positiv erfaring - der samtidig medvirkede til den høje gennemførelsesprocent. De studerende satte i øvrigt større pris på projektarbejdet i den senere del af studiet, hvor problemorienteringen og det friere projektvalg gav dem bedre mulighed for at bestemme indhold og organisering af projektarbejdet samtidig med, at de havde bedre faglige forudsætninger.

I alle evalueringerne blev balancen med 50% projektarbejde, 25% kurser, der rettede sig mod projektet, og 25% kurser, der rettede sig mod den samlede uddannelse, vurderet som ideel. De studerende ønskede dog bedre tid til individuel fordybelse. Kravene i studierne blev vurderet som passende, men en mindre del af de studerende fandt, at kravene var for diffuse. Den tekniske sammenhæng i studierne blev vurderet at være et sted mellem god og begrænset.

Begge disse forhold viser en svaghed ved det problem-orienterede studies krav om konstant opdatering og fornyelse af det faglige indhold.

Der var god overensstemmelse mellem de studerendes vurdering af lærerstabens kvalifikationer og de kvalifikationer, de studerende ønskede lærerne besad. De højest estimerede kvalifikationer var villighed til at rådgive, fagligt engagement, faglig dygtighed og evnen til præcise og klare forklaringer. Kun på det sidste punkt levede lærerne ikke op til de studerendes ønsker.

AUC's evaluerings- og eksaminationssystem med aflevering af projektrapport, mundtlig fremlæggelse af projektets baggrund og indhold, forsvar for projektet og eksamination af de studerende, alt i grupper med individuel bedømmelse, blev vurderet som godt i alle evalueringerne. Den første internationale evaluering, der var meget fascineret af systemet, påpegede dog, at en mere nuanceret bedømmelse af den enkelte studerende kunne styrke uddannelsens internationale omdømme. Dette har ført til en opstramning i evalueringssystemet, som blev vurderet som godt i en efterfølgende evaluering.

Alt i alt har AUC-ingeniøruddannelsens kombination af problem-orientering og projekt-organisering vist sig at være et effektivt uddannelsessystem, der producerer kandidater på højt internationalt niveau.

AUC-ingeniørernes styrke ligger indenfor problemløsning, kommunikation, samarbejde og generel teknisk viden, medens de traditionelle ingeniørers styrke ligger indenfor paratviden og metodologi.